40 ÅR

The Bread Station d. 21. september 2012

IMG 10981 300x225 40 ÅR
I dag holder vi 40 års fødselsdag for en god kunde – ja faktisk en tidligere ansat for mange år siden.
Vi har fået en pose penge – tak for den – og en bunden opgave. Vi skal bruge formuen på god vin og lidt brød. Det skal jo bare passe til Brut Imperial, Kollwentz Steinmühle, Sandrone Dolcetto, Pacenti Brunello, Salchetto samt lidt overraskelser.
Jah, vi køber måske lidt mundgodt på torvet og får et par ideer hen ad vejen. Ikke at lade sig inspirere er nok det sværeste udi begrænsningens kunst.
Vi har tænkt lidt på spicy tomat saft, for der er så mange tomater lige nu og Chili shoppen har det hele i spice. Måske en lille sauté af kantareller dækket af en papirtynd skive Porchetta, bare ved siden af.
Vi napper nok et par jomfruhummere og serverer dem hele. Blæksprutter må man jo ha, evt sammen med Verdina bønner og strimler af bellota skinke. Skiver af store franske hvidløg fra Stig’s indgår forstår sig.
Vi skal i hvert fald have et stykke kalv og gerne med Thai Red Curry fra ASA og et ditto drys Za’atar – vores nye pallet lover – på nektarin og tomat tilbehør.
På grund af det forestående efterår steger vi nænsomt på de dybe beaudoir farver i radicchio og figen. Det går så godt til braiseret vagtel fyldt med det hele.
En ost og en overraskelse, og hovsa, desserten har vi slet ikke fået tænkt på. Vi tænker og drømmer sødt.
IMG 1307 150x150 40 ÅR
SirPaul har deltaget i OL. Han tog godt nok fejl af 100 meteren og marathon løbet, men vandt dem begge. Ingen 40, fed og færdig her.