Julesmåkagerne er i ovnen. Og duften breder sig.
For 3 måneder siden blandede vi 30 kg honning med 30 kg hvedemel. Ja vi gjorde det et par gange. Det er fordej til honninghjerter og det skal stå tørt og godt i nogle måneder. Så skal dejen blandes færdigt med de resterende 1-11/2 procent ingredienser, som er æggeblommer og krydderier. Det er det. Ikke noget med sirup, sukker eller tryllerier. Dette er HONNINGKAGER ikke abrikossnitter eller sønderjyske landsbyetellerandetnavn, fordi der ikke er honning i. Honning i honningkager, som hund i hundekiks.
Pebernødderne er med Øllingegaardsmør og ægte friskkværnet peber. Vores egen fra Vietnam. Av for en afterburner. Supergodt til rødvin.
Brunkager med mandler i dejen og en hel mandel på toppen.
Vanillekranse med ægte vanille. Store og sprøde og smeltende på tungen. Én ad gangen.