RIDDERSLAG

The Bread Station d. 5. januar 2012
IMG 0819 300x225 RIDDERSLAG

Belfast i 70'erne eller FOUGAZ hindbærsnitter

Vi var Royale, i to dage. Vores kager kunne nydes i byens fornemmeste saloner. Hos selveste Godfather of Indulgence på Amagertorv. Hindbærsnitter, chokoladesnegle, kanelfougazzer, Prousts Madeleiner, drømmekager fra Brovst. Den og alle vores andre drømme. På fornemme kongelige tallerkener. Af fruer med og uden hatte. Hvad vil du mere?
Men ak, vi fik armene ned fra himlen. Fougazmen varede kun kort. Fruerne ville ha glasur, mere glasur, mindre stykker og flere af dem. Ruds konditor kom tilbage fra ferie og alle hænder er nu, hvor de skal være. Ikke flere sårede eller kvæstede.
Vi bager stadig en syndflod af hindbærsnitter. Marmeladen er kogt i vores stenovn. Mørdej med mandler og kagerulle. Alle er glade.