Kager

kager fougaz Kager

Kager af gode råvarer.
Vi har ingen spande eller dunke i bageriet, men får alt ind i rå tilstand. Dvs vi skiller selv vores æg i blommer og hvider, bruger ægte vanille og smør. Og vi producerer selv vores marmelade og glasur. Sådan ligesom vi ville gøre derhjemme med børnene, hvis vi ville bage en kage sammen med dem.
Vi hakker mandler og kommer i mørdejen, mandler med skal altså, for at den skal smage rigere.

Alle vore råvarer til brød og kage er økologiske. De findes i god kvalitet. Det er nu engang vores opgave på denne jord at sammenbringe økologi og kvalitet. På den måde kan vores børn måske også gå frit på jordoverfladen og drikke vandet fra søen. Og spise noget, der smager godt.